VAIO-brugervejledning VPCEH2/VPCEJ2/VPCEK2/VPCEL2-serien

Opgave

Sikkerhedskopiering af data, når du ikke kan starte Windows

Hvis du ikke kan starte Windows, skal du sikkerhedskopiere dine data med VAIO Care Rescue.

Sådan redder du dine data

  1. Tryk på ASSIST-tasten, mens din VAIO-computer er slukket, for at starte VAIO Care Rescue.

Tip!
  • Hvis der vises et vindue, hvor du kan vælge sprog, skal du vælge det ønskede sprog og klikke på OK.

  1. Klik på Tools og Rescue Data.

  1. Følg vejledningen på skærmen.

Tip!
  • Du kan også vælge at starte VAIO Care Rescue med genoprettelsesmediet. [Detaljer]

  • Det anbefales, at du gemmer de reddede filer på en ekstern harddisk, hvis du vælger Custom rescue.

Om brugen af Rescue Data

  • Håndter de reddede filer med forsigtighed for at beskytte dem mod uautoriseret adgang.

  • Deaktiver funktionen til harddiskkryptering i Windows, inden du bruger Rescue Data til at sikkerhedskopiere og gendanne data.
    Du skal dog være opmærksom på, at uautoriserede brugere nemt kan få adgang til reddede ikke-krypterede filer på den indbyggede lagerenhed ved hjælp af genoprettelsesmedierne og denne software. Derfor skal du indstille start- eller harddiskadgangskoden og aktivere Windows-funktionen til harddiskkryptering, når du har brugt programmet. Sørg desuden for, at genoprettelsesmedierne opbevares et sikkert sted, så de sikkerhedskopierede filer er beskyttet mod uautoriseret adgang.

  • Hvis du vil gendanne copyrightbeskyttede data, f.eks musikfiler, der er organiseret af afspilningssoftware, skal du bruge et sikkerhedskopieringsværktøj, der er angivet af den software, som du brugte til at importere disse data. Sony garanterer ikke, at de data, der er gendannet med det angivne sikkerhedskopieringsværktøj, kan afspilles.

  • Brugen af Rescue Data er ingen garanti for, at alle data på den indbyggede lagerenhed sikkerhedskopieres.
    Sony påtager sig intet ansvar for tab af data i forbindelse med sikkerhedskopieringsprocessen.

  • Slut din VAIO-computer til elnettet ved hjælp af strømledningen eller vekselstrømsadapteren, mens du bruger denne software.

  • De reddede filer kan blive opdelt på to eller flere filer, der gemmes på en bestemt placering eller omdøbes, alt efter hvad du vælger. Brug VAIO Data Restore Tool til at gendanne de reddede filer. [Detaljer]

  • Hvis det eksterne harddiskdrev eller optiske diskdrev ikke understøtter USB-forbindelsen, skal du installere en softwaredriver.

Relaterede emner